Behandling

Hej. Jeg hedder Kirsten. Jeg er fysioterapeut og akupunktør og det har jeg været i “100 år og en madpakke”.

Jeg er en rigtig “håndværker” med mange forskellige værktøjer i min behandlerkasse. Jeg kombinerer det bedste fra Øst og Vest.
Ved at kombinere de forskellige behandlingsteknikker opnår jeg de bedst mulige resultater. Dette giver dig en unik mulighed for ikke kun at få behandlet dine symptomer, men også de bagvedliggende årsager.
Jeg har fokus på det hele menneske og tror dybt på sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl. Jeg undersøger dig udfra et holistisk helhedssyn og skræddersyer behandlingen udfra netop dine symptomer, så du kan genvinde din styrke og indre ro.

1
2

Sig farvel til smerter og ubehag i kroppen.

En holdning som: “det må du lære at leve med” eksisterer ikke i mit univers. Jeg synes altid der er noget at gøre, noget at rette op på, noget man kan lindre. Det er aldrig forsent at få hjælp til at få det bedre.
Sig farvel til smerter og ubehag i kroppen. Få større velvære, fysisk, psykisk og mental sundhed og dermed øget livskvalitet.
Få hjælp til dine smerter, din stress, din træthed eller andet ubehag i kroppen og få din balance og dit velvære tilbage.

Jeg stiller en diagnose.

Som udgangspunkt anbefaler jeg, at vi afsætter en time til den første konsultation, så der er god tid til at lave en grundig undersøgelse af netop dit problem. Jeg starter med en fyldestgørende samtale omkring livsførelse, kost, aktuelt og tidligere problemer, arvelige forhold samt familie-og arbejdsrelationer. Ved fysiske problematikker laver jeg tillige en analyse af kroppen, som omhandler led med hensyn til skævheder, fixationer og blokeringer samt analyse af din muskelbalance hvad angår spændthed kontra svaghed.
Sluttelig stiller jeg en TCM diagnose. Dette gør jeg ved hjælp af puls og tunge analyse.

3
4

Jeg finder dine styrker og svagheder.

Denne kropsanalyse er med til at give et præcist billede af dine styrker og svagheder. Herefter laver vi sammen en behandlingsstrategi og jeg sætter den behandling igang der skal til for at genoprette balancen i din krop, såvel fysisk som energimæssigt. Jeg kombinerer alle de nødvendige metoder for at opnå det bedst mulige resultat.
Et behandlingsforløb kan være af kortere eller længere varighed, afhængighed af problemets dybde og karakter.

Forebyggelse er bedre end behandling